Kunstsalon med arkitekt Gunilla Stine Rasmussen / 6. juni kl. 19.00

Kom til kunstsalon med arkitekt Gunilla Stine Rasmussen, der deler oplevelser fra sine cirkulære vandringer i Roskilde Sydby, rundt om Roskilde by og senest i et stort cirkelslag rundt i Danmark.

I salonen kombineres fortælling med samtalesalon og tilsættes fællessang, simple dansetrin og en udstilling af 31 håndtegnede dagbogsblade: https://www.instagram.com/gunilla.stine

Det vil handle om at være drevet af længslen efter samhørighed og helhed, om at fornemme koblingen mellem det nære og det helt store og om at finde en ny væren, som giver lyst til at gøre mere af det tidligere, men fra et nyt sted i sig selv.

Billetter er gratis, men skal af hensyn til arrangøren bookes senest d. 5.6. ved mail til gunilla@by-dele.dk
Kaffe, the og kage kan købes.

Program:
19.00: Cirkulære rejsefortællinger
20.10: Pause med udstilling
20.25: Samtalesalon om samhørighed

Gunilla Stine Rasmussen er lokal byudvikler og klimaengageret medborger. Gennem 15 år har hun været med til at udvikle Musicon som ansat i Roskilde Kommune og er nu involveret i bydelen med sin virksomhed By-DELE.

Kunstsalonen er sponsoreret af den lokalhistoriske forening Syd for banen. Rejsen blev støttet af Statens Kunstfond med et arkitektur-studierejselegat.

Forrige
Forrige

Viggo Tuxen / 15.-30. juni

Næste
Næste

Chase Rivers // 31. maj kl. 20